Jannick Thulstrup fortalte, at de straks var interesserede i emnet, da Kvisgaard fik forespørgslen fra H. Henriksen. Det var et spændende emne og et spændende produkt, men de kunne også se, at det ville medføre nogle udfordringer. ”Det var et meget mere komplekst emne, end vi var vant til”. Derfor valgte Kvisgaard at tage fat i Edge-Team fra starten – for at få den nødvendige hjælp, inden de gik i gang med bearbejdningen af emnet.
Emnet var med dobbelt krumme overflader og ingen overflader var lige. Derfor skulle der en del overvejelse omkring hvordan emnes skulle gribes an. Hvad de skulle gøre i forhold til opspænding og så videre.
Jannick Thulstrup og Martin Lindemose, der stod for bearbejdningen af det pågældende emne hos Kvisgaard i Havdrup, kom på et særligt tilrettelagt kursus hos Edge-Team. Edge-Team viste både grundlæggende måder at løse tingene på i Edgecam og fokuserede på konkrete problematikker i forhold til emnet fra H. Henriksen. Kvisgaard fik løst de udfordringer der ville komme inden de gik i gang med bearbejdningen og produktionen af emnet. Der blev i fællesskab med Edge-Team fundet frem til den rette metode, at gribe netop dette avancerede emne an i forhold til blandt andet fixtur og opspænding.
Jannick Thulstrup fra Kvisgaard fortalte yderligere, at han faktisk var positiv overrasket over flow surface i Edgecam, fordi det var så nemt at bruge. Programmeringen i Edgecam var også med til at produktionsoptimere, hvilket har givet en bedre produktionstid.
Udover at emnet var interessant at producere, har forløbet været en god udvikling for både medarbejderne og virksomheden.