Det er godt nok efterhånden en del år siden, at jeg dimitterede som ingeniør, men den er god nok. Tiden var dengang en anden, verdenen var større og kommunikation på tværs af lokationer var en del mere besværlig, end den er i dag. Det meste foregik via telefon eller fax, hvilket begrænsede interaktionen med hinanden på længere afstande og udvikling foregik derfor tit i lokale grupper.
Det er ikke så længe siden som på dette billede – det er kun lige på den anden side af år-tusind-skiftet og computere og CAD havde holdt sit indtog på de fleste udviklingsafdelinger. Måden der blev arbejdet sammen på, var dog meget den samme, udviklingsteamet var ofte placeret på samme lokation, tegnebordet var bare byttet ud med en elektronisk blyant i form af et 2D CAD-system. Arbejdet var meget det samme, det var dog en del nemmere at rette i tegningerne og at gemme og lave kopier af disse.
Billedet er lånt fra artiklen ”19 Amazing Vintage Photos That Show How People Worked Before AutoCAD”
I få tilfælde var endda 3D CAD-systemer indført, men det var meget undtagelsen og hardware-kravene til disse systemer var store.
Verdenen er over de sidste 2 årtier blevet en del mindre. Nu er det mere reglen end undtagelsen, at man bruger 3D CAD-systemer som udviklingsværktøj. Simuleringsværktøjer som FEM og CFD, der i starten af år-tusind-skiftet var forbehold til eksperter med en Ph.d., er nu blevet dagligdagsværktøjer for de fleste ingeniører, som dermed ikke kun kan afprøve om deres design/konstruktion kan holde, men også kan afprøve forskellig design-/konstruktionsmuligheder inden de vælger, hvilken mulighed, de går videre med. Dette giver ikke kun ”bedre” produkter, men ingeniøren lærer også dermed, hvilke indflydelser ændringer har på et design/konstruktion.
Billedet er lånt fra ” https://history-computer.com/” og viser hvordan Ivan Sutherland i 1962 bruger Sketchpad.
Samtidig med at vores udviklingsværktøjer er blevet bedre, har måden vi arbejder sammen på ændret sig markant. Udviklings-teams kan nu sidde spredt i hele verdenen og arbejde på samme projekt samtidig. Team-medlemmer kan mødes i virtuelle rum, hvor projektforløbet og overblik af projektet ikke kun er synligt for projektlederen, men for hele teamet. Design og konstruktion gennemgås i 3D og ændringer og forbedringer drøftes ”ansigt til ansigt” uden lang brevudveksling.
Uden digitaliseringen og den store udbredelse af hurtigt bredbånd og store data-centre, hvor virksomheder kan hoste og lagere deres data, havde dette ikke været muligt.
For de fleste er denne digitalisering kun lige startet, nogle er allerede godt i gang, og få er slet ikke begyndt endnu. En ting er dog sikkert og vist: Digitaliseringen af den måde vi udvikler og producerer på vil over de næste årtier ændre sig meget. Måden hvorpå vi bruger en Digital Tvilling i vores udviklingsarbejde vil blive øget, og de værktøjer, vi får stillet til rådighed, vil gro betydeligt.
Jeg er selv opvokset med AutoCAD og ME10 fra studietiden, som et værktøj, der kunne afløse mit tegnebord over ProE og SolidDesigner til SolidWorks, hvor værktøjerne gik fra at være konstruktionsværktøjer til at være udviklingsværktøjer, der ikke kun kunne bruges til at bringe ens ide ”til papir”, men også kunne bruges til at forbedre min ide ved at give feedback på det, jeg udvikler. I starten blevet 3D CAD jo nærmest kun brugt til at skabe 2D tegninger, som kunne bruges til at konstruere efter. Dette har heldigvis ændret sig hen over årene – nu bliver 3D modellen brugt til at fræse direkte på, vi laver styrkeberegninger, animationer, billede renderinger og meget mere direkte på modellen.
Er de ”gamle dage” bedre end de ”nye”? Det tror jeg ikke – men de er i hvert fald anderledes, og jeg tror, at de bliver meget anderledes over de næste par år.
I gamle dage mente man, at ingeniører er meget forandringsresistente, men det tror jeg bestemt ikke er tilfældet længere. Ingeniører er ikke kun med til at udvikle nye produkter, vi er samtidig med til at videreudvikle den måde, vi arbejder på og dermed at øge og sætte hastighed på digitaliseringen. Vi vil blive ved med at presse det hardware og software vi har til rådighed og dermed ændre den måde vi udvikler og producerer på.
Dette er kun starten af digitaliseringen, og det bliver en spændende rejse at være med til at præge.
Hvordan ser du selv din rejse, er du mere til de gode gamle dage eller kan udviklingen kun gå for langsomt?
