Det er efterhånden lidt over en uge siden, at 3DExperience World for i år lukkede og først en undskyldning for, at der ikke kom nogen opdatering fra dag 2 og 3 af 3DExperience World 2024. Jeg blev ramt at en ordentlig omgang air-con influenza på turen, og at holde jer opdateret blev til lidt af en udfordring.
Derfor har jeg også lavet en mere uddybende recap af 3DExperience World 2024 for at råde lidt bod på dette.
3DExperience World blev i år afholdt i Dallas, Texas, USA fra d. 11. til d. 14. februar 2024. I realiteten er det 3 dage fra mandag til og med onsdag, men de fleste deltagere ankommer om søndagen, hvor man også allerede havde mulighed for at registrere sig samt deltage i nogle få udvalgte sessioner.
Dermed sad jeg også allerede søndag formiddag fra kl. 8:30 sammen med et stort antal Application Engineers (AE’s) og hørte på, hvad nogle af SOLIDWORKS’ klogeste hoveder arbejder på. Blandt andet deltog ham, der er ”mastermind” bag den nye funktion i SOLIDWORKS 2024, der giver mulighed for at gemme bagud i både SOLIDWORKS 2023 og 2022.
Det er nu 25 år siden det første SOLIDWORKS World Konference blev afhold i Palm Springs, Californien, USA i 1999. Jeg deltog selv i mit allerførste SOLIDWORKS World i 2000 i New Orleans, og må sige, at der er sket noget over de sidste 20-25 år, hvad angår indhold og størrelse.
Hvor det i starten har været 400-500 deltagere på konferencen til en 6000-7000 deltagere pre-corona, da antallet af deltagere var på sit højeste til i år, hvor der har været omkring 4700 deltagere.
Antallet af deltagere er faldet lidt, men det har kvaliteten af konferencen bestemt ikke. Og med over 150 sessioner inden for alt SOLIDWORKS relateret, lige fra hvorfor kan jeg ikke shell’e denne part, til hvordan opsætter jeg PDM bedst, og hvordan vedligeholder jeg en CAD/PDM installation, har det været det sted, hvor SOLIDWORKS brugere har kunnet får svar på deres udfordringer, udveksle erfaring og viden med andre ligesindede.
SOLIDWORKS World blev for et par år siden omdøbt til 3DExperience World for at afspejle, hvor Dassault Systémes og SOLIDWORKS er på vej hen, og selvom det har taget et stykke tid, har jeg efterhånden vænnet mig til navnet.
Dag 1
Dag 1 blev skudt igang af Senior Vice President for 3DExperience Works Gian Paulo Bassi og Executive Chairman Dassault Systémes Bernard Charlès på mandagens general session.
Her taler de om, hvordan Dassault Systémes i mange år har arbejdet på at gå fra 2D til 3D, og hvordan man nu arbejder på at gå fra desktop til en platform/cloud løsning, og hvordan kunstig intelligens (AI) vil spille en større og større rolle i, hvordan nye produkter bliver udviklet og f.eks., at simulering kan bruges til at bestemme den mest optimale form af en model, via 3DExperience-platformen.
Og om hvordan Dassault Systémes vil fortsætte med at være innovative og dermed udvikle og drive den måde, vi udvikler nye produkter i fremtiden, og hvordan ”one-single-source-of-truth” kan bruges til at kunne drive et produkt hele vejen fra koncept-face over simulering af produktion til færdigt produkt og endda genanvendt materiale.
Så blev det afløst af en række firmapræsentationer, der viser, hvordan de bruger Dassault Systémes produkt løsninger til at udvikle deres produkter.
- Nagano Automation, der laver håndteringsudstyr inden for bl.a. folie- og batteri-industrien.
- Arthur (arthurbus.com), der laver busser, som enten kører på el eller hydrogen med en lang række vide, som ikke kun bruger Dassault Systémes-produktløsninger til at konstruere bussen, men også til at simulere, hvordan bussen i form af en digital tvilling performer i bybilledet.
- Hvordan sukkersyge med AISO ved hjælp af IOT gives livskvaliteten tilbage, ved konstant overvågning af insulin-niveauet.
Manish Kumar, CEO hos SOLIDWORKS, fortalte om, hvordan SOLIDWORKS nu kan fås i to smagsretninger (flavors). SOLIDWORKS kommer nu MED 3DExperience-platformen eller PÅ 3DExperience-platformen, den gode gamle SOLIDWORKS, som vi kender og elsker, kommer nu MED Platformen, og PÅ platformen kommer en browserbaseret måde at arbejde på, og begge er her for at blive, så du skal ikke være bange for at din gode gamle SOLIDWORKS forsvinder. Du vil mere opleve, at udover der stadigvæk fortsat er udvikling af SOLIDWORKS, så vil der komme værktøjer/funktioner på platformen, der vil supplere og understøtte dit arbejde yderligere.
Traditionen tro bliver der også luftet lidt af hvilke nyheder, der kommer i løbet af det kommende år. I år bliver dette gjort under fantasidrik-udviklingsteamet ved navn Extruido.
- Crash-simulering vha. Simulia på platformen.
- Skift af farve på individuelle sketches i SOLIDWORKS.
- Selection options, som vi kender det fra fillet-funktionen nu også i refninger.
- Multi-body fillets i samme funktion – virker som en ”lille” ting, men én jeg i hvert fald bliver glad for.
- Nye og forbedrede funktioner i Assembly Visualization funktionen.
Efter en velafsluttet general session strømmede brugeren ud til deres respektive break-out-sessions.
Afteneventet var i CSWE’s tegn og eksklusivt kun for brugere, der har taget og bestået CSWE-certificeringen. CSWE står for Certificed SOLIDWORKS Expert og er en certificering, der kan tages af alle SOLIDWORKS brugere.
Eventet blev afholdt på en ”sports”-bar kaldet Backyard, hvor der var alt lige fra pool over bordtennis til alle andre former for barspil.
Her blev der serveret øl og mad, og der var mulighed for at udveksle erfaringer andre SOLIDWORKS-entusiaster fra hele verdenen som at få en uformel snak med nogle kloge hoveder fra SOLIDWORKS over en øl eller to.
Dag 2
Dag 2 startede lidt på samme måde som dag 1 med en general session, hvor Manish Kumar, CEO hos SOLIDWORKS, lægger ud med at lufte endnu mere om, hvor SOLIDWORKS er på vej hen, og hvordan kunstig intelligens (AI) vil blive en større og større del af dit daglige arbejde med SOLIDWORKS, som bl.a. automatisk 2D-tegningsgenerering pga. AI og 3DEXPERIENCE-platformen baseret på standarder, eller hvordan SOLIDWORKS kan forudse, hvilken funktion du skal bruge som den næste, og du ikke længere skal lede efter kommandoer.
Kunder, der fortæller om, hvordan de bruger 3DEXPERIENCE SOLIDWORKS-produktporteføljen til at udvikle deres produkter – bl.a., hvordan Qargos laver en el-scooter til udbringning og salg af varer i indiske storbyer.
Endiatx, der udvikler en lille robot i pilleform, som kan bruges til at undersøge og behandle maven og tarmsystem.
Og selvfølgelig er Extrodo tilbage igen.
- Automatisk repair værktøje til Dangling-Dimensions i 2D tegninger
- Filting af styklister via konfigurationer og display-states
- Patterns af planer og akser
- Kopiering af properties til alle cut-list-items
- Bend-notches til sheet metal flat-pattern
- Forbedrede Release Engineer rolle i 3DEXPERIENCE-platformen
Allerede dagen i forvejen strømmede alle ud til deres respektive break-out-sessions efter endt general session for at blive klogere inden for forskellige områder af 3DEXPERIENCE og SOLIDWORKS.
Dag 2 blev afsluttet på Gilleys med øl og mad, dans, musik, karaoke og meget, meget mere i flere forskellige sale og denne dag for alle deltagere af 3DEXPERIENCE World.
Dag 3
Sidste og 3. dag af 3EXPERIENCE World blev det hele vendt lidt på hovedet. Her startede det hele med break-out-sessions, som bagefter blev afsluttet med general session for dag 3.
Her blev der lagt fokus på fab-labs, startups og brugergrupper, der alle er med til at støtte unge ingeniører i at skabe fremtidens produkter.
Og selvfølgelig skulle vi høre lidt flere nyheder fra Extrudo.
- Gå fra 2D til 3D sketch ved et enkelt klik
- Forberede tab & slot design i sheet metal
- Forbedret large design review med breadcrumb
3DExperience World 2024 har været én af de bedre, jeg har været til. Det ser ud til, at man efter Covid igen har fundet et format, som giver alle deltagere mest muligt udbytte – og jeg er helt sikker på, at alle deltagere har fået noget med hjem, som de kan anvende i deres daglige arbejde.
Næste år bliver 3Experience World afholdt fra den 23. til 26. feb. i Houston, så det bliver igen i Texas.
Husk, at 3DExperience World er en brugerkonference for dig, der arbejder med SOLIDWORKS og gerne vil lære noget mere. Er du interesseret i at deltage, må du endelig tage fat i os for at høre nærmere om, hvad der skal til.