LÆR OS AT KENDE

Vores kultur

Vi mener, at et godt fællesskab hos support-teamet gør kundeoplevelsen bedre. Derfor er det vigtigt for os, at vi har det godt med hinanden, og at vi i fællesskab kan skabe en kultur, hvor der er plads til alle. Og så har vi det sjovt, imens vi gør det.

Hver fredag kan man finde os til fælles morgenmad på kontorerne i Egå og Odense. Her vender vi både arbejds- og privatliv og hygger over rundstykker og varm kaffe. Det skaber en god stemning op til weekenden.

Edge-Team medarbejdere skriver på tavle

Sommerfest, skitur og andet sjov

Hos Edge-Team kan vi godt lide at have det sjovt sammen. Vi ses derfor ofte til arrangementer både i og uden for huset. Nogle af vores bedste minder som team kommer fra vores skiture, hvor vi lægger arbejdet fra os og får en masse sjove oplevelser sammen. På skituren lærer vi altid nye sider af hinanden at kende, og der er plads til både den garvede skiløber og nybegynderen – i løbet af dagen mødes vi til frokost, varm kakao eller en øl, og hver aften spiser vi sammen. Det er en årlig begivenhed, som vi alle glæder os til lang tid i forvejen!

Derudover holder vi flere årlige arrangementer som julefrokost, sommerfest og forskellige dagsture. På grund af Corona måtte vi aflyse flere af vores arrangementer i 2020, men vi fandt alligevel muligheden for at ses til en kanotur på Fyn. Her kunne vi samle holdet udendørs og med god afstand. I slutningen af turen gik det uheldigvis galt, og Ken faldt i vandet – men han er selvfølgelig ubøjelig i sin teori om, at der var en, der vippede kanoen…

Med et så godt team, er vi altid sikre på, at stemningen er god, uanset, hvad vi laver.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.