Kontakt os nu

Har du spørgsmål? Vi sidder klar!

Eller send en besked vi vil svare hurtigst muligt.

Kontakt os nu

Sparer tid og fjerner fejl med 3D CAD og PDM

Flightcases International A/S, der producerer specialbyggede flightcases til industrien og Forsvaret, har opnået en tidsbesparelse på op til 30 procent ved at indføre SOLIDWORKS og SOLIDWORKS PDM Standard.

Den største danske producent af specialbyggede flightcases, Herlev-virksomheden Flightcases International har reduceret sin gennemløbstid for nye produkter med en tredjedel ved at erstatte et bedaget 2D CAD/CAM-system med to licenser på SOLIDWORKS Premium 3D CAD og PDM-systemet SOLIDWORKS PDM Standard fra Edge-Team til styring af alle produktrelaterede data.

 

”Vi forkorter vores gennemløbstid for nye produkter med omkring 30 procent, men mindst lige så vigtigt er, at vi med den integrerede CAD/CAM- og PDM-løsning undgår de fejl, vi tidligere risikerede, når vi konverterede CAD-filer til CNC-programmer. Det har tidligere udgjort et problem for os, at der opstod for mange fejl ved konverteringen,” forklarer Damién Metral, der er chef for design og dokumentation hos Flightcases International.

 

Virksomheden med 22 ansatte producerer flightcases og kufferter til alle mulige brancher og formål og er desuden distributør af kufferter og flightcases fra en lang række af verdens førende leverandører. Blandt de store kunder er Forsvaret og vindmølleindustrien, salgsafdelinger i virksomheder samt private kunder. 

De specialbyggede, kundetilpassede flightcases og kufferter er indrettet med plastskum, som er designet til at yde den optimale beskyttelse af det ofte meget følsomme udstyr, de skal rumme. Eksempelvis findes kufferter og cases til våben, måleudstyr, computere eller kameraer, men listen over forskellige anvendelsesområder er nærmest endeløs. 

 

Virksomheden råder over fire CNC-styrede skæremaskiner, der anvendes til udskæring af plastskummet. Skum-indretningerne designes med SOLIDWORKS, og PDM-løsningen sørger derefter for, at de rette produktionsdata overføres til CAM-systemet, som derefter automatisk genererer skære-programmerne til maskinerne.

 

PDM i salg og produktion

PDM-løsningen anvendes foruden i designafdelingen også af virksomhedens sælgere og i produktionen. Flightcases International råder i dag over fem licenser på SOLIDWORKS PDM File Viewer, som giver sælgerne og produktionsfolkene adgang til alle de informationer fra PDM-systemet, de har brug for i deres arbejde.

Sælgerne anvender 3D modeller og tegninger samt fotorealistiske billeder i salgsarbejdet, mens produktionsfolkene via PDM File Viewer har adgang til produktionstegninger og andre produktionsrelaterede informationer.

 

Styr på data i salg, design og produktion 

”Vores PDM-løsning sikrer, at vi har fuld kontrol med versioner af tegninger, modeller og andre informationer. Alle har de aktuelle informationer og kan se, hvor langt vi er nået i et projekt. De kan  for eksempel se, om tegninger er til godkendelse hos kunden, og til CNC eller om de er klar til produktion. Vores sælgere kan desuden altid printe den aktuelle tegning af et produkt eller hente andre oplysninger frem, når de skal drøfte produktet med en kunde,” siger Damién Metral.

 

I forbindelse med større projekter anvender Flightcases International SOLIDWORKS Vizualize til at fremstille fotorealistiske billeder til præsentation, så kunderne kan få et livagtigt billede af, hvordan deres nye flightcases eller kufferter kommer til at tage sig ud i virkeligheden.

 

Overvejer 3D-scanning

Næste skridt for Flightcases International bliver formentlig at tage 3D-scanning i brug til at hente 3D modeller af de emner, kufferterne skal rumme, direkte ind i  SOLIDWORKS. Damién Metral  forklarer, at han indtil nu ikke er helt tilfreds med de scanningssystemer, han har undersøgt, men han regner med at 3D-scanning vil blive taget i brug på et tidspunkt, fordi det meget hurtigt vil kunne give præcise modeller af emnerne frem for, at de skal tegnes op i CAD-softwaren.

 

Damién Metral siger, at supporten fra Edge-Team omkring indførelsen af CAD og PDM har fungeret perfekt: ”Vi er meget tilfredse med supporten til implementeringen af vores PDM-system, der fungerer, som vi havde tænkt, at det skulle.”

 

 

 

Læs mere om Flightcases her: www.flightcases.dk

Næste kurser

SOLIDWORKS Essentials (grundkursus)
19. February 2020, Odense
SOLIDWORKS PDM Standard (Admin)
24. February 2020, Egå
Edgecam elevseminar
26. February 2020, Odense

Nyt fra bloggen

Hvilken hardware giver den bedste performance for SOLIDWORKS?
Skal du opgradere din pc men er i tvivl om, hvilken hardware SOLIDWORKS kræver? Hvis det er tid til at opdatere maskinparken i din virksomhed, så får du her et par gode råd med på vejen. For...

Kunderne siger

"CAD/CAM sammenspillet mellem Solidworks og Edgecam er en fornøjelse i en travl hverdag, det fungerer bare. "
Gert Thirup
Jan Bach Maskinfabrik ApS
Læs alle udtalelser
Tilmeld dig Edge-Teams nyhedsbrev Tilmeld

Nyhedsbrevs tilmelding