Hos Edge-Team har vi dagligt kontakt med brugere af SOLIDWORKS, som støder på de samme gentagne udfordringer. Derfor har Emil, som til dagligt sidder i SOLIDWORKS-supporten, lavet et 40 minutters webinar, hvor han deler ud af sin viden og viser, hvordan du løser de mest almindelige problemer, vi ser hos vores kunder.
Se webinaret: “Typiske CAD-udfordringer – og hvordan du løser dem”
Hvad handler webinaret om?
Formålet med webinaret er at give dig et praktisk indblik i de typiske fejl og udfordringer, der kan opstå i SOLIDWORKS – og vigtigst af alt: hvordan du selv kan løse dem.
Emil dykker ned i fem centrale områder, hvor vi ofte oplever, at brugere har problemer:
Performance & Stabilitet
“Hvorfor er mit SOLIDWORKS langsomt?”
Her får du konkrete tips til at forbedre ydeevnen i dine projekter:



- Ryd op i dine filer og slet ubrugte features og sketches
- Anvend sub-assemblies og hold importerede filer rene
- Udnyt Lightweight og Large Assembly Mode
- Sørg for, at dit grafikkort og driver er certificeret af SOLIDWORKS
- Begræns brugen af unødige add-ins
Start i videoen: 04:48
Sketches & Mates
“Hvordan bevarer jeg kontrollen i SOLIDWORKS?”
Emil viser vigtigheden af fuldt definerede sketches, korrekt brug af mates og hvordan det hele hænger sammen med stabilitet, ydeevne og færre fejl.



Start i videoen: 16:12
Filstyring & Brugerindstillinger
“Hvorfor kan filerne ikke findes?”
Få styr på de mest almindelige faldgruber i forbindelse med filhåndtering:


- Hvad sker der, når man flytter eller omdøber filer i Stifinder?
- Hvordan fungerer gemte brugerindstillinger – og hvornår bør man nulstille dem?
Start i videoen: 23:31
Top 5 How-To Spørgsmål
“Hvordan gør jeg…?”
De fem mest stillede spørgsmål i supporten – og svarene på dem:



- Hvorfor kan jeg ikke finde de værktøjer, jeg skal bruge?
- Hvordan får jeg mit flat pattern frem?
- Hvorfor bruger SOLIDWORKS ikke den rigtige template?
- Hvor finder jeg beskeder, jeg har slået fra?
- Hvordan får jeg drawing views til at passe?
Start i videoen: 27:22
Guideline til fejlfinding
“Hvad kan jeg selv gøre?”
Emil gennemgår en række spørgsmål, du kan stille dig selv for at afgrænse problemet – og hvad vi i supporten har brug for, for at kunne hjælpe dig effektivt:
- Hvad er dine egne observationer?
- Kan problemet genskabes?
- Er det bruger- eller maskinspecifikt?
- Er der sket ændringer på systemet eller netværket?
Derudover gennemgår han, hvordan du bedst dokumenterer problemet – fx med SOLIDWORKS RX – og hvilke informationer du med fordel kan sende med i din supportsag.
Start i videoen: 37:45
Se webinaret og bliv skarpere på dine workflows
Hvis du arbejder med SOLIDWORKS og gerne vil undgå de mest almindelige faldgruber, er dette webinar en oplagt mulighed for at få indsigt i, hvordan du kan arbejde mere effektivt og stabilt. Emil gennemgår det hele trin for trin med konkrete eksempler i SOLIDWORKS.
Har du spørgsmål efterfølgende, er du altid velkommen til at kontakte os.



