Kunstig intelligens er ikke længere noget, der venter rundt om hjørnet – det er allerede integreret direkte i SOLIDWORKS, og du har muligvis allerede brugt nogle af værktøjerne uden at vide det. Her er alt, du behøver at vide om SOLIDWORKS AI, de tre virtuelle AI-assistenter og de smarte in-app-værktøjer, der allerede i dag kan gøre din hverdag som ingeniør, designer eller konstruktør markant mere effektiv.
I denne artikel kommer vi rundt om:
- Hvad er SOLIDWORKS AI?
- Sikkerhed og databeskyttelse
- Mød de tre AI-assistenter: AURA, LEO og MARIE
- De indbyggede AI-værktøjer i SOLIDWORKS
- Fremtiden for SOLIDWORKS AI
- Vil AI erstatte ingeniører?
- Kom i gang med SOLIDWORKS AI
Hvad er SOLIDWORKS AI?
SOLIDWORKS AI er Dassault Systèmes’ samlede satsning på kunstig intelligens i SOLIDWORKS og 3DExperience Platformen.
Det er ikke ét enkelt værktøj, men en hel platform af intelligente funktioner, der er bygget direkte ind i det designmiljø, du allerede kender.
Målet er enkelt: lade AI tage sig af de tidskrævende og gentagne opgaver, så du kan fokusere på det, der virkelig kræver din ekspertise – problemløsning, innovation og ingeniørfaglig vurdering.
SOLIDWORKS AI bygger på tre centrale principper:
- Accelerer produktudvikling og forbedre kvaliteten – Generer, evaluer og forfin flere koncepter på den tid, det tidligere tog at udvikle ét enkelt.
- Reducer gentagne opgaver – Fjern det kedelige arbejde, og fokusér på det, ingeniører elsker: at konstruere, udforske idéer og løse reelle problemer.
- Vidensopsamling og genbrug af viden – Undgå at gentage de samme fejl, og byg videre på jeres teams eksisterende viden og erfaring.
Sikkerhed og databeskyttelse
Et naturligt spørgsmål er: Hvad sker der med vores data? SOLIDWORKS er klar i mælet. Kundedata bruges aldrig til at træne AI-modellerne. Al AI-funktionalitet er underlagt Dassault Systèmes’ Trust Center-retningslinjer, der sætter strenge etiske og operationelle standarder for datasikkerhed og privatliv. Din intellektuelle ejendom (interlectual property/IP) er med andre ord beskyttet.
Læs mere på: https://www.3ds.com/trust-center/trusted-ai
Mød de tre AI-assistenter: AURA, LEO og MARIE
Det mest markante nye element i SOLIDWORKS AI er de tre såkaldte AI Virtual Companions – intelligente assistenter, der er integreret direkte i SOLIDWORKS og kan kommunikeres med via almindeligt sprog og danske kan de også forstå. Tænk på dem som tre specialiserede ekspertkolleger, der altid er tilgængelige inde i dit CAD-miljø.

AURA – Udforskeren
AURA er din indgang til viden. Hun forbinder dig med din virksomheds eksisterende dokumentation, designhistorik og know-how – og kan derudover søge og analysere viden fra internettet for at tilføje nye perspektiver til dit arbejde.
Hvad AURA kan hjælpe dig med:
- Stille kontekst-bevidste spørgsmål om din aktive konstruktion, model eller projekt
- Finde relevant dokumentation og procesviden – uden at du behøver forlade SOLIDWORKS
- Opsummere tekniske diskussioner, design review-noter og dokumenter
AURA er tilgængelig nu for brugere med Cloud Services.
LEO – Ingeniøren
LEO er den tekniske kraftpakke. Han er din AI-ingeniørkollega med speciale i mekanisk design, simulering og systemintegritet. LEO tager dine prompter og omsætter dem til konkret CAD-specifikt arbejde.
Hvad LEO kan hjælpe dig med:
- Konvertere specifikationer, krav og sprog til struktureret parametriske CAD modeller
- Diagnosticere modelfejl og forbedre ydeevnen
- Transformere importerede STEP-filer til parametriske modeller
- Generere assembly-strukturer – komplet med hoved samling, undersamlinger og parter – ud fra en simpel tekstprompt
- Konvertere billeder til mesh-geometri
- Køre simuleringsanalyser og evaluere samlinger
LEO er i Beta og udvides løbende gennem 2026 og frem.

MARIE – Forskeren
MARIE er den assistent, du kalder på, når opgaven kræver dyb videnskabelig indsigt. Hun bringer ekspertise inden for materialeforskning, kemi, mikrobiologi, laboratorieanalyse og hypoteseudvikling.
Hvad MARIE kan hjælpe dig med:
- Udforske nye, udfordrende eller ukendte problemstillinger
- Støtte materialevalg og materialevurdering på et videnskabeligt grundlag
- Assistere ved innovation og konceptudvikling på tværs af fagdiscipliner
MARIE er den rette assistent, når dit projekt kræver noget mere end standard udviklingsarbejde – fx ved udvikling af nye materialer, medicinsk udstyr eller avancerede kompositter.
De indbyggede AI-værktøjer i SOLIDWORKS
Udover de tre AI-companions er der en række konkrete in-app AI-funktioner, der allerede er tilgængelige direkte i SOLIDWORKS som bl.a.:
Command Predictor (Beta)
AI analyserer dit nuværende arbejdsmønster og forudsiger, hvilke kommandoer du sandsynligvis vil have brug for som næste skridt. I stedet for at søge i menuer dukker et dynamisk værktøjspanel op med de mest relevante funktioner.
F.eks: efter du har lavet et cut, foreslår SOLIDWORKS fillet eller chamfer. Det holder fokus på produktudviklingen – ikke på softwaren.
Generative Drawings (Beta)
Spar timer på tegningsdokumentation. Med Generative Drawings kan du automatisk generere 2D-produktionstegninger fra dine 3D-modeller. Du definerer skabelon, standard, visninger og format på forhånd, og AI genererer tegningen. Herefter kan du hurtigt med tekstprompter interere, indtil resultatet matcher dine krav – og så gemme og dele.
Auto-Fastener Genkendelse
AI genkender automatisk fastgørelseskomponenter – bolte, møtrikker, skiver – og sætter dem korrekt på plads i din samling. Funktionen fungerer ikke kun med SOLIDWORKS Toolbox-komponenter, men også med brugerdefinerede og tredjeparts-fasteners, herunder generiske 3D-filer som STEP. Det eliminerer manuel positionering og sparer værdifuld tid ved store samlinger.
Design Assistant (SOLIDWORKS Cloud)
I SOLIDWORKS Cloud-miljøet finder du Design Assistant med tre AI-drevne værktøjer:
- Mate Helper – Indsætter automatisk flere instanser af komponenter i din samling ved at genkende og foreslå placeringer.
- Smart Mate – Opret fuldt definerede mates ved blot at trække en komponent hen til den position, hvor du ønsker den ”mated” med de omgivende komponenter.
- Selection Helper – Forudsiger og foreslår, hvilke kanter, falder eller komponenter du sandsynligvis vil vælge som næste trin i din modellering.
Fremtiden for SOLIDWORKS AI
SOLIDWORKS er langt fra færdige. Med fem forbedrings udgaver/service pakker om året og en R&D-investering på over 1 milliard dollars fra Dassault Systèmes er toget kun lige kørt fra perronen. Kommende funktioner inkluderer bl.a.:
- Intent to CAD – konverter en idé direkte til parametrisk geometri
- Drawing Reconstruction – genopbyg tegninger intelligent
- Manufacturing Documentation – automatiser produktionsdokumentation
- Design Validation – AI-understøttet verifikation af designkrav
- Assembly Optimization – intelligent optimering af samlinger
- Engineering Guidance – kontekstuel vejledning under design
Vil AI erstatte ingeniører?
Det korte svar: Nej. SOLIDWORKS AI er designet som en force multiplier – et redskab der forstærker dig som ingeniør, ikke erstatter dig. AI klarer de tidskrævende, gentagende arbejde, mens du bevarer det fulde ansvar for produktudviklingen, designintentionen, valideringen og beslutningstagningen.
Det forventes dog, at ingeniørers kompetencebehov forskyder sig. Evnen til klart at formulere en designudfordring (prompt engineering), kritisk tænkning til at evaluere AI-genererede resultater og stærke kommunikationsevner bliver stadig vigtigere.
Jo bedre du er til at stille de rigtige spørgsmål, jo bedre resultater leverer AI.
Er du og din virksomhed AI-Ready?
Kom i gang med SOLIDWORKS AI
Adgangen til SOLIDWORKS AI er allerede inkluderet i din eksisterende SOLIDWORKS licens. Adgang til AI Virtual Companions kræver aktivering af Cloud Services, som er inkluderet i enhver licens af SOLIDWORKS Design. Du finder AI-funktionerne i “AI Lab” task pane direkte inde i SOLIDWORKS.

Fremtidens CAD-workflow er allerede her. Spørgsmålet er blot, hvornår du begynder at tage det i brug.


