PDM Standard vs PDM Professional

Ken Nicolai Ingstrup
Administrerende Direktør

Ken Nicolai Ingstrup

  • Læs mere om SOLIDWORKS PDM her

Er du tvivl om hvilken version af SOLIDWORKS PDM din virksomhed skal vælge, eller overvejer I at opgradere fra PDM Standard til PDM Professional, så læs med her…

SOLIDWORKS PDM er et smart produkt til styring af dokumenter og workflows, så du er sikker på, at det altid er den rigtige version af tegninger, der ryger de rigtige steder hen på de rigtige stadier i processen. Vi tilbyder både PDM Standard og PDM Professional.

SOLIDWORKS PDM Standard får du gratis med oveni hatten, når du køber en SOLIDWORKS Professional eller Premium licens. SOLIDWORKS PDM Professional er storebror som købes særskilt, men er fuldt ud kompatibel med lillebror, så det er enkelt at opgradere. 

Men hvad skal man så vælge? Hvad er det lige, der retfærdiggør den større investering? Eller vil det i virkeligheden være fuldt ud tilstrækkeligt at holde sig til PDM Standard? Svaret er ligeså individuelt som din virksomhed målt op mod en anden… Det entydige svar er det kun dig og dine kolleger, der kan give. Men her får du et overblik over, hvad forskellene er på de to versioner, så du er bedre klædt på til at tage en beslutning.

PDM Std vs Pro

(1) Flere overgange med samme retning imellem to niveauer er ikke muligt i SOLIDWORKS PDM Standard.

(2) Execute Command, Execute Task og Import/Export XML er kun muligt i SOLIDWORKS PDM Professional.

(3) I PDM Standard er det ikke muligt at oprette lister i administrationsmodulet. Simple lister kan oprettes i filkort-administrationen, men lister kontrolleret af en variabel er ikke muligt.

(4) Viewing af andre brugeres Private State-filer er kun mulig for Administratoren i SOLIDWORKS PDM Standard.

SOLIDWORKS PDM Standard

Løsningen til mindre samarbejdsgrupper eller mindre virksomheder, som sidder samme sted og grundlæggende blot har brug for en simpel revisionsstyring. Alle tegninger og andre projektdata gemmes i en specifik ”vault” og er let søgbare.

Al datahåndtering gøres super struktureret med brugervenlige og intuitive værktøjer. Man skal være opmærksom på at den SQL Express server, som bruges med SOLIDWORKS PDM Standard har et max på 10 GB (databasen), så hvis man arbejder med mange referencer, kan det blive en begrænsning.

SOLIDWORKS PDM Standard-licenser er flydende, både mellem brugere og lokationer ligesom SOLIDWORKS PDM Professional-licenser er. Hvis virksomhedens CAD-licenser er en blanding af Standard og Professional/Premium, kan en SOLIDWORKS Standard-bruger stadig trække en SOLIDWORKS PDM Standard CAD Editor-licens, vel at mærke hvis den er installeret på PC-en.

SOLIDWORKS PDM Professional 

Løsningen til en organisation, som ønsker flere automatiserede processer eller er fordelt på flere lokationer. Derudover er der selvfølgelig en lang række fordele i SOLIDWORKS PDM Professional, som for nogle vil være nice-to-have og for andre vil være need-to-have.

Heriblandt kan nævnes de udvidede søgemuligheder, som PDM Professional rummer, hvor det også er muligt at oprette og gemme ”favorit”-søgninger. I sammenhæng med det, er det også værd at fremhæve at PDM Professional understøtter viewere for ikke-SOLIDWORKS-filer, så man kan previewe alle typer dokumenter, når man bladrer gennem vaulten.

I en virksomhed med flere typer udviklingsprocesser kan det være nødvendigt at kunne opsætte flere forskellige workflows i PDM-systemet. Med SOLIDWORKS PDM Professional er der ingen begrænsning på, hvor mange workflows man kan opstille, så forskellige typer projekter kan køre efter forskellige drejebøger.

Der kan opsættes automatisk oprettelse af PDF, DFX mm. Det vil helt sikkert være tidsbesparende for konstruktøren. Hvis man ønsker en struktureret navngivning af filer, kan man med opsætning af serienumre, automatisk navngive filer.

Ved hjælp af templates i SOLIDWORKS PDM Professional er det muligt at automatisere og standardisere oprettelsen af dokumenter, såsom ECO-er (Engineer Change Order). Templates kan også automatisk oprette en foruddefineret mappestruktur og automatisk navngive disse mapper, fx efter projektnavn eller kunde.

Via en Web Client er det muligt at tilgå filer i vaulten fra en hvilken som helst lokation udenfor virksomheden. Adgangen styres af PDM Administratoren. Dette værktøj gør det enkelt at samarbejde med underleverandører og salgsled udenfor virksomheden, som dermed selv kan søge informationer i vaulten.

Ønsker virksomheden at få mere sammenhæng imellem PDM og eksempelvis ERP, er PDM Professional også den optimale løsning med import og eksport af oplysninger imellem databaser.

Hør mere – kontakt os

Hvis du har uddybende spørgsmål til valg af PDM-løsning, står Edge-Teams nørder selvfølgelig til rådighed med råd og vejledning – kontakt os her >>

Relaterede nyheder