Når en ny medarbejder starter i din virksomhed, er det vigtigt at have en klar plan for, hvordan vedkommende skal onboardes i SOLIDWORKS. Det handler ikke kun om licenser og installation, men også om at tænke over, hvilken rolle SOLIDWORKS spiller i jeres forretning, og hvilke arbejdsopgaver den nye kollega skal løse.
Afklar hvilken rolle SOLIDWORKS spiller hos jer
SOLIDWORKS bruges forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Nogle bruger det primært til produktdesign, andre som kommunikationsværktøj, til udvikling eller som direkte produktionsgrundlag. Det kan også være et redskab til designverificering. Ved at afklare dette tidligt får I en bedre forståelse for, hvor jeres nye medarbejder skal have fokus.
Tænk over jeres integrationer
Mange virksomheder har integrationer koblet op til SOLIDWORKS, fx: PDM, ERP, CRM, CPQ eller 3DEXPERIENCE.
Hvis den nye kollega skal arbejde i et eller flere af disse systemer, skal det planlægges som en naturlig del af onboardingen.
Afstem forventningerne
Hvilke opgaver skal den nye medarbejder løse i hverdagen? Skal personen stå for konstruktion, tegninger, simuleringer eller noget helt fjerde? En forventningsafstemning mellem ledelse, designteam og produktion er med til at sikre en hurtigere og mere målrettet onboarding.
Hos Edge-Team hjælper vi mange virksomheder med netop denne afklaring. Det giver et stærkere udgangspunkt for en effektiv oplæring i SOLIDWORKS. ➡️ Kontakt os her



