Opkvalificer dig med online SOLIDWORKS certificeringskurser

Ken Nicolai Ingstrup
Administrerende Direktør

Ken Nicolai Ingstrup

  • Du kan læse mere om eCademy her

Et helt nyt univers

eCademy er vores helt nye koncept, hvor vi tilbyder certificeret undervisning til SOLIDWORKS brugere i et online format. 

Vi har i mange år udbudt en lang række certificeringskurser, der hjælper SOLIDWORKS brugere med at styrke deres evner, lære en masse nye tips og tricks, og opkvalificere sig – og det bliver vi selvfølgelig ved med, men vi har længe ønsket også at gøre det til et online koncept. 

Med den pludselige nødvendighed og mulighed for hjemmearbejde besluttede vi os for at bringe ideen til live. Derfor har vi nu skabt et online univers, hvor man kan tage sine SOLIDWORKS certificeringskurser.

Samme høje faglighed – endnu mere frihed

Alle kurserne i eCademy er udarbejdet af vores erfarne teknikere og undervisere, der har forstand på at skabe dybdegående kurser, så man kan være sikker på at lære at bruge sit software på den bedste måde.

Vores undervisere har selv erfaring fra branchen, og de har alle undervist i materialet i mange år. Desuden er alle kurserne opbygget på materiale direkte fra SOLIDWORKS, og som til vores konventionelle kurser vil man modtage et certifikat, når man færdiggør et kursus. Du får altså helt samme høje faglighed som til vores konventionelle kurser.

Når du tager dine SOLIDWORKS certificeringskurser i eCademy får du større frihed til selv at styre, hvordan undervisningen skal passe ind i din hverdag.

Til et konventionelt kursus skal du ofte sætte hele dage af til undervisningen, men i eCademy styrer du, hvornår det passer dig at lære – om det er i weekenden, helt tidligt om morgenen eller i små bidder i løbet af dagen. Kurserne ligger klar til dig, og eCademy holder styr på din fremgang, så du blot skal logge på og klikke start.

Du kan læse mere om eCademy her. Du kan allerede begynde på kurser i dag, og vi vil løbende tilføje flere kurser til porteføljen, så du altid kan opkvalificere dig yderligere.

Relaterede nyheder