Nyheder i EDGECAM: Smartere simulering og mere kontrol i bearbejdningen
EDGECAM fortsætter med at udvikle sig, og i de nyeste versioner er der kommet flere funktioner, der gør arbejdet både mere effektivt og mere præcist.
Thomas Larsen, som du måske kender fra vores EDGECAM-support, -kurser, maskinindkøringer – eller måske har mødt på vores årlige brugermøde ETUX – har lavet en række korte videoer, hvor han demonstrerer nye og længe ventede forbedringer i EDGECAM.
Her får du overblik, over de seneste nyheder så du hurtigt kan se, hvad der er kommet – og hvordan det kan gøre en forskel i din hverdag.
Ønsker du flere nyheder kan du se flere her ➡️
1. Finere overflader med Point Distribution i Parallel Lace
En af de nye funktioner er Point Distribution i Parallel Lace, som gør det muligt at opnå en endnu finere overflade.
Thomas viser, hvordan en standard Parallel Lace kan sammenlignes med en version, hvor Point Distribution er aktiveret – forskellen ses tydeligt i linjetætheden.
Perfekt til dig, der vil optimere overfladekvaliteten i dine emner.
2. Bedre rækkefølge i bearbejdningen med Priorities Additional Cuts
I Roughing er der kommet Priorities Additional Cuts, som giver dig kontrol over rækkefølgen af dine cuts.
Det betyder, at du kan vælge at bearbejde bestemte flader først, hvilket kan give en mere effektiv proces og reducere efterarbejdet.
En lille indstilling, der kan gøre en stor forskel i praksis.
3. Mere fleksibel simulering med Comparison
Mange har savnet det – og nu er det tilbage!
Det er nu muligt at bruge Comparison i simuleringen, samtidig med at man panorerer rundt på emnet.
Det giver et langt bedre overblik over bearbejdningen, og Thomas viser, hvordan funktionen fungerer i praksis.
Nu kan du følge fræsningen tæt, uden at miste det store billede.
Klar til at prøve det selv?
Alle de nævnte funktioner er tilgængelige i de nyeste versioner af EDGECAM.
Har du brug for hjælp til at komme i gang – eller vil du bare vide mere – så tag fat i vores support.
Thomas og resten af vores team står klar til at hjælpe dig videre.
Hos Edge-Team hjælper vi dig med at få mest muligt ud af EDGECAM – uanset om du har brug for support, kurser eller rådgivning til din produktion.


