Forberedelserne er i fuld gang – og vi ser frem til to fede dage.

ETUX 2026 finder sted d. 22.–23. oktober i Odense Congress Center, og det er to af de dage, vi hos Edge-Team ser allermest frem til hvert år. To dage med læring, networking og en god portion nørderi inden for CAD og CAM – og det er noget, vi virkelig brænder for.
Mange af vores kunder og partnere vender tilbage år efter år, og det tager vi som det bedst tænkelige signal: ETUX skaber reel værdi. Ikke kun fagligt, men også de forbindelser og konkrete tricks, man tager med hjem og bruger fra dag ét.
Programmet er på vej – men vi kan allerede røbe lidt
Vi lægger de sidste hånd på programmet, men allerede nu kan vi sige, at det bliver to dage med masser af konkret indhold til hverdagen.
Arbejder du i CAD? Så kan du se frem til bl.a.:
- SOLIDWORKS AI – AURA, LEO og MARIE i praksis
- Standardisering af Weldment og Sheet Metal
- Tips & tricks der effektiviserer dine arbejdsgange
- Hands-on med Composer & DriveWorks
- Round Tables på tværs af SOLIDWORKS og 3DEXPERIENCE
- De store What’s New-sessioner
- Sessioner inden for PDM, Simulation, Large Assembly, API/Dispatch/makroer, Templates, SOLIDWORKS i skyen, Automation og Visualize
Arbejder du i CAM? Så venter der bl.a.:
- 5-akset simultanfræsning på avanceret niveau
- Et komplet drejnings- og fræseforløb fra A til Z inkl. B-akse-contouring
- Tips & tricks i EDGECAM
- Automatisering med Toolstore Manager og Technology Assistant
- Et kig ind i fremtiden med Hexagon AI
Er ETUX noget for dig?
ETUX er et lukket event forbeholdt Edge-Teams kunder og partnere. Vi vil gerne sikre os, at du kender til muligheden – så kan du selv vurdere. Du er meget velkommen, og det ville være en fornøjelse at byde dig velkommen i Odense til oktober.
Har du spørgsmål, eller bare lyst til at vende om det er noget for dig, er du altid velkommen til at række ud. Det er helt uforpligtende.

