5 tips – sådan kommer du på kursus gennem jobcentret

Marketing, Kommunikation & HR Manager

Lis-Linette Knoth Grand

  • Se alle vores kurser her

Vi giver dig her 5 konkrete tips til, hvordan du nemmere kan få opfyldt dit ønske om et kompetencegivende kursus gennem dit jobcenter

Vigtig viden, inden du ansøger om kursus

  • Du har ret til samlet 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis du er ufaglært, faglært eller har en kortere videregående uddannelse. De kurser, du som hovedregel kan få bevilget, er uddannelser og kurser, som du finder på den nationale positivliste. Dem skal du søge gennem din a-kasse. 
  • Har du et højere uddannelsesniveau eller er du af en anden grund ikke berettiget til jobrettet uddannelse, har du i mange tilfælde stadigvæk mulighed for at komme på kursus. Her skal du dog søge kurset gennem dit jobcenter. Men det er stadig en fordel, hvis du vælger kurser, som er på de regionale positivlister.
     

Hvad gør jobcenteret?

Langt de fleste jobcentre tager udgangspunkt i den enkelte ledige og den pågældendes uddannelses- og kursusbehov. Ud fra dette har du stadig mulighed for at komme på kursus, der ikke nødvendigvis er på den nationale eller regionale positivliste. For jobcenteret handler det om at få dig i arbejde. Derfor vurderer jobcenteret om uddannelsen eller kurset vil være den korteste vej i job for dig. 

5 tips til, hvordan du kan forberede din ansøgning til jobcenteret om det kursus, du ønsker at deltage i:

1. Overbevis jobcenteret – betragt det som en slags jobsamtale

Du skal overbevise din jobkonsulent om, at dette kursus et det rette kursus for dig. Derfor er det vigtigt, at du tænker det lidt som en jobsamtale. I dette tilfælde er det blot ikke en virksomhed, du skal overbevise, men jobcenteret. Det skal give menig for dem at betale kurset. 

2. Vigtigt at du vælger det rette kursus for dig

Tænk grundigt igennem hvilket kursus, der er det mest relevante for dig. Hvilket kursus passer bedst til dine kvalifikationer. Det er derfor en god idé at tjekke, hvilke kompetencer, der bliver efterspurgt, i de forskellige opslåede jobs, du søger. Det skal give mening for jobcenteret at sende dig på kursus. 

3. Det er en god idé at undersøge efterspørgslen på specifikke kompetencer

Hvis der ikke er efterspørgsel på bestemte kompetencer, vil det ikke give mening for jobkonsulenten at investere penge i et kursus til dig. Find derfor konkrete stillings- og jobannoncer som viser, at der er efterspørgsel på bestemte kompetencer, som du ønsker at tilegne dig. 

4. Kontakt kursusstedet og få relevante informationer om kurset

Jobkonsulenten har ofte mange spørgsmål, som kan være svære at besvare, hvis du ikke har fået informationerne på forhånd. Er kurset godkendt på den regionale positivliste? Hvor finder kurset sted? Hvad koster det uden moms? Hvad er inkluderet i kurset? Osv. 

Du kan hos Edge-Team få tilsendt den ønskede information om det kursus, du ønsker at deltage i. Det hjælper dig til at få besvaret alle de formelle spørgsmål, som du kan blive stillet af jobkonsulenten.

5. Tag gerne udgangspunkt i tidligere jobsamtaler

Er du blevet spurgt direkte ind til bestemte kvalifikationer til en jobsamtale, hvor du har fået afslag på baggrund af de manglende kompetencer, er dette en god idé at oplyse til jobkonsulenten. Det er altid godt at kunne give konkrete eksempler med firmanavn og kontaktperson, så jobkonsulenten har noget konkret at forholde sig til. 

I sidste ende skulle et kursus gerne føre til, at du kommer hurtigere i job. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Edge-Team på tlf.: 70 200 392 eller via mail på info@edge-team.com

Relaterede nyheder

Hvad koster SOLIDWORKS

Prisen på SOLIDWORKS Prisen på SOLIDWORKS afhænger naturligvis af, hvilken licens du har behov for, og hvordan din softwareløsning skal sammensættes. Den årlige opdateringsaftale følger

Læs mere »
Vores support-team sidder klar!

KONTAKT OS

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.