I sidste uge deltog vi fra Edge-Team i 3DEXPERIENCE World 2026 i Houston, Texas – Dassault Systèmes’ største bruger-event. Sammen med kolleger og partnere fra hele verden deltog vi i inspirerende sessioner og hands-on oplevelser, samtidig med at vi styrkede fællesskabet i det globale 3DEXPERIENCE-netværk.
For os handler 2026 om at drive innovation inden for SOLIDWORKS, automatisering og CPQ-løsninger, samtidig med at vi udnytter de nye muligheder i 3DEXPERIENCE-platformen. Et vigtigt formål med at deltage på 3DEXPERIENCE World er også at blive opdateret på alle nye funktionaliteter i SOLIDWORKS 2026, så vi kan inspirere og rådgive vores kunder bedst muligt.
AI var et af de helt store emner – især Aura, deres første AI-tool. Aura kan give intelligente og alternative forslag til, hvordan man arbejder, effektivisere eksisterende processer og frigive tid til mere konstruktionsarbejde. Det giver et klart billede af, hvor fokus ligger det kommende år: digitalisering, smartere arbejdsprocesser og tættere integration mellem software og brugere.
🏆 Award-s for vores indsats i 2025




Et særligt højdepunkt var, da vi modtog Awards fra Dassault Systèmes for vores performance og succes i 2025. Det var fedt at blive anerkendt for det arbejde, vi har gjort sammen med vores kunder og partnere – og et bevis på, at samarbejde virkelig skaber resultater.
🤝 Stærke samarbejdspartnere og dialoger
Under eventet fik vi også mulighed for at mødes med nogle af vores samarbejdspartnere ansigt til ansigt:

SWOOD by EFICAD: Vi havde en rigtig god snak om fremtidige løsninger, der kan optimere design- og produktionsprocesser.

DriveWorks: Det var dejligt at mødes ansigt til ansigt med teamet, i stedet for som vi normalt gør over Teams eller til vores årlige brugerevent ETUX, og tale om CPQ, automatisering i produktkonfiguration.

ATR CustomTools: Vi havde gode samtaler om PDM-løsninger, og det var et dejligt gensyn med en partner, vi har samarbejdet med i mange år.
Vi går hjem med masser af inspiration, nye forbindelser og konkrete idéer til, hvordan vi kan styrke vores kunder og samarbejdspartnere i 2026. Det er tydeligt, at fremtiden for SOLIDWORKS og 3DEXPERIENCE handler om integration, digitalisering og stærke partnerskaber – og vi er klar til at tage del i det.











